Hovedmenu

Fejøs natur i tekst og billeder

Morgenstemning

Vinter

Fejøs areal er fortrinsvis udnyttet til landbrug og frugtavl. Ind imellem er disse afgrødearealer
afbrudt af blomsterrige brakmarker og små damme og vandhuller med frodig vegetation. Den mere
sammenhængende natur er strækningerne langs Fejø og Skaløs kyst samt Smålandsfarvandet omkring
øen som er et europæisk fuglebeskyttelsesområde.

Dyr og planter
Foruden fuglene, der bruger området som rasteplads i træktiden, skal området beskyttes som levested
for marsvin. Langs dæmningen, der forbinder Skalø og Fejø, findes nogle lavvandede områder kaldet
Ninsta og Noret, der er rasteplads for store flokke af vadefugle, ænder og gæs.

Noret Skalø
Noret, udsigt fra dæmningen - Fejø i baggrunden         Skalø strandeng - Fejø i baggrunden

Tag en tur rundt om Skalø (et par timers vandring) og man er salig og mæt af oplevelser, især hvis
fuglelivet har interesse. Her møder man let 30 forskellige fuglearter på en enkelt tur - lige fra
markens spurvefugle og det ynglende rørhøgepar ved en af moserne til strandens fugle med en panorering
over havet til lysets og bølgernes fugle. På afstand skimtes Rågø med kolonirugende svaner i området
bag øen og mod nordøst hæver Femø sig en smule over havet. Og hvis luften er klar, ses Omø og Agersø
bag Vejrø mod nordvest.

Almindelig Ryle Spurvehøg
Almindelig Ryle ved Ninsta                                   Spurvehøg med udkig til et foderbrædt

På Fejø bor nogle af de fredede paddearter. Her findes både den store og lille vandsalamander, grønne
og brune frøer samt den grønbrogede tudse på Skalø - og klokkefrøen fandtes her for mange år siden,
fortæller de gamle på øen.

Lille Vandsalamander Grønbroget Tudse
Lille Vandsalamander - han i yngledragt                 Grønbroget Tudse kaldes også Fløjtetudse

Men de vandhuller, hvor padderne yngler, er efterhånden få og små, men til gengæld bevaringsværdige
og mange af øens landmænd er da også villige til at lade disse små oaser ligge urørte. Efter at
braklægningsordningen er trådt i kraft, vil øens sarte natur sikkert yderligere stabiliseres og allerede
nu kan man på en enkelt dag - i sommerperioden - opleve de mange forskellige blomster, der før kaldtes
ukrudt: Lodden Dueurt, Krybende Potentil, Gul Snerre, Musevikke, Cikorie, Katost, Gærde-Kartebolle og
den mere end to meter høje Kær-Svinemælk kan ses lige før digevejen til Skalø, Vellugtende Kamille,
Agermåne, Ager-Tidsel, Almindelig Røllike, Gederams og Tætblomstret Hindebæger på strandengen ved
Avernakke. Desuden adskillige storsvampe som Ager- og Markhampignion, skørhatte og Kæmpe-Støvbold.

Tætblomstret Hindebæger Strandsennep
Tætblomstret Hindebæger ved Avernakke                   Strandsennep ved Briget

Fejø er ganske flad med få beskedne bakker (højeste punkt 18 meter over havet), der i bløde kurver løfter
sig i landskabet; for som landsbrugsø er der ikke plads til de større, sammenhængende enge og overdrev -
alligevel er de i de seneste år kommet nye sommerfugle til øen og et par af dem er vist allerede sikre
tilflyttere: Nældesommerfugl og Det Hvide C - to meget smukke dagsommerfugle, som vi alle ønsker
velkommen - men ellers flyver Dagpåfugleøje, Nældens Takvinge, Aurora, Kålsommerfuglene, Græsrandøje,
Skovrandøje, Okkegul Randøje, Admiralsommerfugl, Tidselssommerfugl, Lille Ildfugl og Almindelig Blåfugl
- og i år så vi Citronsommerfugl, Nældesommerfugl og Sørgekåbe.
I 2016 kom en ny art til Fejø – Skovblåfugl hedder den – sikkert fløjet hertil fra Torrig skov hvor den er almindelig.

Nældesommerfugl lægger æg Det hvide C
Nældesommerfugl lægger æg på brændenælde                Det hvide C

Tekst og foto: Jan Ethelberg

[Til toppen]